Finanskrise og kropskontakt

Finanskrisen er bare et faktum for de som anerkender den!

efter at være blevet kastet af hesten, samlet tankerne, fumlet fat i tøjlerne og besteget hesten på nyt, kører menneskeheden sine sporer i hestens flanker hårdere end nogensinde før. Situasjonen fremstår håbløs!

Men er der lys for enden af tunnellen? Vinterolympiaden var den begivenhed som fik Norske sportjournalister til fysisk at bryde intimsphæren. At journalister ellers går over stregen er et velkendt faktum. Om det er for at råde bod, eller for at understrege deres maktposition, at de nu også benytter enhver lejlighed til at klemme og klappe sportsudøverne, når disse vrænger deres (uinteressante) følelsesliv, kan jeg ikke hitte rede på!

Misantropen holder nok en lille knap på det sidste.

For at give dette indlæg lidt mere historisk vægt linker jeg til dette billede fra nettet. Det er det ene billede som gjorde størst indtryk på mig den gang jeg var på Prado:


Håper Jr's sponsorer er tilfredse med Jr's ærbare og taktfulde udnyttelse af den flotte tilladelse han fik til at sige lige det han havde lyst på til det norske folk. Heldigvis så havde han en stout journalist i nærheden til at støtte ham (også fysisk) dersom et mentalt sammenbrud skulde melde sig. Jeg savner en sportsudøver med samme slagfærdighed som Abo Rasul! Har overstreget førstående for at signalere at jeg ikke er helt tilfreds med mig selv, når jeg vælger en debatform som her, der ikke kan siges at være ugængs. Men slette det ville jeg trods alt ikke. Du som læser (hvor er du lille ven?) kan dermed ikke tillade dig for mange negative infald i den forbindelse

Til slut vil jeg benytte lejligheden til, for mig, at genoptage en god skrifttradition, nemlig den at afslutte med et citat (jeg har for vane at citere moderne musiklyrikere).

Radiohead: You've got to feel it in your bones!