køre bil høre thin lizzy

Published with Blogger-droid v1.6.8

Børnene må ta seg sammen

Børnene må ta seg sammen hvis ikke de skal falde af i svinget. Nrk-superleder tar ansvar og sikrer at børnetv i Norge med et højt tempo og begrænset plads til reflektion i en sådan grad afspejler det moderne samfundet at børnene er bedst mulig rustet når de skal ud i den store verden. Dette bekrefter hun selv som en klassisk selvfølgelighed. Hun er jo journalist; og da må vi alle forstå at hun bare tjener folkets sag.
Enhver evolutionsteoretiker må derfor holde kæft, selvom sådanne udsagn strider mod selv sund fornuft. Når barn har udviklet sig til sådanne små stressede væsner på bare 30 år (tiden der er gået siden mit barnetv) skulle det bare mangle at omverdnen (tv'en) ikke fulgte med!

Finanskrise og kropskontakt

Finanskrisen er bare et faktum for de som anerkender den!

efter at være blevet kastet af hesten, samlet tankerne, fumlet fat i tøjlerne og besteget hesten på nyt, kører menneskeheden sine sporer i hestens flanker hårdere end nogensinde før. Situasjonen fremstår håbløs!

Men er der lys for enden af tunnellen? Vinterolympiaden var den begivenhed som fik Norske sportjournalister til fysisk at bryde intimsphæren. At journalister ellers går over stregen er et velkendt faktum. Om det er for at råde bod, eller for at understrege deres maktposition, at de nu også benytter enhver lejlighed til at klemme og klappe sportsudøverne, når disse vrænger deres (uinteressante) følelsesliv, kan jeg ikke hitte rede på!

Misantropen holder nok en lille knap på det sidste.

For at give dette indlæg lidt mere historisk vægt linker jeg til dette billede fra nettet. Det er det ene billede som gjorde størst indtryk på mig den gang jeg var på Prado:


Håper Jr's sponsorer er tilfredse med Jr's ærbare og taktfulde udnyttelse af den flotte tilladelse han fik til at sige lige det han havde lyst på til det norske folk. Heldigvis så havde han en stout journalist i nærheden til at støtte ham (også fysisk) dersom et mentalt sammenbrud skulde melde sig. Jeg savner en sportsudøver med samme slagfærdighed som Abo Rasul! Har overstreget førstående for at signalere at jeg ikke er helt tilfreds med mig selv, når jeg vælger en debatform som her, der ikke kan siges at være ugængs. Men slette det ville jeg trods alt ikke. Du som læser (hvor er du lille ven?) kan dermed ikke tillade dig for mange negative infald i den forbindelse

Til slut vil jeg benytte lejligheden til, for mig, at genoptage en god skrifttradition, nemlig den at afslutte med et citat (jeg har for vane at citere moderne musiklyrikere).

Radiohead: You've got to feel it in your bones!

Videoredigering

Videoredigering er morsomt. Her er et link til et picasaalbum hvor der ligger nogen eksempler på forskelligt. Der kommer sikkert flere. Hvis nogen har spesifikke, afgrensede og ikke omfangsrige opgaver/ideer er jeg gerne med til at lege!

Picasa Album

Fra VidReg

En god dag at dø på (et siste far vel)

Dette bilde er det Elin som har tatt, og her var alt fredelig og idyllisk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og hvem kunne ane de forestående dramatiske begivenheter. Ned fra Stonehenge og V. Geisdalen gik mange års drømmer endelig i oppfyldelse; "på splitboard igjen". Splitboardet kjøpte jeg i 1998, og i mange år var det mit eneste alibi for å snike meg på turer i høgfjellet vinterstid. Etter flere års uforrettet kamp med telemarkskia var det en ren fornøielse å fikle med isete bindinger og sammenkoplinger på forblåste topper i Jotunheimen. I mange år, på mange turer, var splitboardet og jeg uatskillelike. Men på veg fra Stonehenge til Myri fik dette dybfølte (gjensidige) vennskap en brå slutt. I en krapp sving, med mye kompression i forbrettet, utviklet en liten og fortrengt eksisterende skade rundt en insert seg til mutliple fraktur. Tilskuende hørte en fel  lyd, og måtte for en kort periode nages av en ubehagelig tvil. Samtidig måtte de tvinge seg sjøl til å vælge; hvem holder vi mest av; Kåre eller splitboardet.

Når snøføyken hadde lagt seg var det bare eg som sto igjenn!

Herfra og videre var det en spirituelt knekkt person, på et både brettet og splittet brett som tok seg frem til bilens tryghet med mye sorg i sjælen (men også med mye eleganse, som filmsnuten fra Elin, som egentlig skulle vært vist nå ville ha vist).

På dette nestsiste bilde av splitboardet ses tydelig hva som skjer, når en dinosaur forsøker å menge seg med de kule unge kidsa; en mislykket rockersveis:

Og her er frakturen:

Kjønnsdiskriminering

Som en rekke av institusjoner og tjenesteutbydere har også Fjellsportfestivalen rene jentetilbud. Hvor er vi gutter henne? Kunne en tekst som denne ha stått like lett:

Fjellsportfestivalen skal dra til seg alle gutar som likar bratt moro. Me veit at fleire av dykk berre er sånn passeleg begeistra for jentene sin trang til å visa kven som har den største ladninga med østrogen i alle samanhengar.

Hvis ja, hvorfor er det ikke et tilbud til meg da? Jeg kunne kanskje tenke meg en østrogenfri sone.

Undertrykkelse bekjempes ikke med undertrykkelse, og selvom det her bare er snakk om Bratt Moro, så er inlegget mitt seriøst ment.

Misantrop

Iblandt bliver jeg forespurt hvorvidt jeg er misantrop eller ikke.

Jeg spørger også selv. Og hver gang jeg søger at finde et svar, strekkes min tidshorisontale fornemmelse til astronomiske dimensioner.

Med endda en invandrerdebat kværnende på tv'en bag mig slår det mig hvor meget meningsløs ordveksling der foregår mellem mennesker i verden. Det er den enkleste sag i verden at være misantrop. Vidnesbyrd findes hvor end man vender seg, men når først tankerne begynder, så erindres hurtigt at det spiller en ubetydelig rolle om menneskeheten ender i helvedet eller i himmelen, og da er det i grunden uinteressant at beskæftige sig med spørgsmålet. Spørsmålets eksistens bliver da borte. Det har ophørt!

Således kan jeg ikke besvare spørgsmålet, jeg kan kun sige: Det er vejen som er målet!

Iblandt bliver jeg forspurgt hvorvidt det er vejen som er målet.

Livet er ikke engang meningsløst!